Cykelsti og kitesurferstation

Byrådet har i budgetperioden 2018-2020 afsat penge til cykelstier på strækningerne Skovby-Trænge, Broager-Nybøl, Buskmose2-Rinke-næs og 250-300 meter fra Fiskervej til havnen i Mommark. Formand for udvalget for Teknik og miljø, Frode Sørensen, foreslår på det kommende udvalgsmøde, at prioriteringen fra maj 2017 gentages med Skovby-Trænge som nr. 1. Måske kommer de 250-300 meter ved Mommark dog først, da den strækning vil være hurtig at lave.
Pengene, heraf 10 mio. kr. til strækningen Skovby-Trænge, er afsat i budgettet, og Frode Sørensen har allerede drøftet de udfordringer, de får med at lave sti på “dæmningen” med forvaltningen. Herudover er der i 2018 afsat 200.000 kr. til igangsætning af en ”station” med kitesurferfaciliteter ved Drejet.
De fem landsbylaug på Sydals glæder sig over, at der er udsigt til, at arbejdet med en udviklingsplan for Sydals fører til, at konkrete projekter bliver iværksat.

Del på Facebook