Kegnæs – Hvor dagene er lyse og natten er fuld af stjerner

Velkommen til Kegnæs

– Hvor dagene er lyse og natten fuld af stjerner

Dato/klokkeslæt
13/08/2026
00:00

Lokation
Kegnæs forsamlingshus

Kategorier


Kære alle jer, der følger med i debatten om cykelstien over Drejet!

Tusind tak for jeres mange kommentarer og for de gode snakke, vi har med jer i hverdagen. Det er tydeligt, at vi deler en stor fælles interesse: at få gennemført den oprindelige plan om en dobbeltrettet cykelsti over Drejet!
Politikerne må ikke tvivle et sekund på vores krav. Vi skal råbe så højt, at det kan høres på Rådhuset i Sønderborg: Få nu den planlagt dobbeltrettede cykelsti over Drejet på plads!
Vi forstår godt, at den lange ventetid vækker den indre ingeniør eller arkitekt til live med kreative forslag til stiens udformning. MEN vi må ikke give politikerne mulighed for at forhale processen yderligere. 10 år er længe nok! Hvis vi begynder at ændre projektet nu, skal hele processen gå om.
Det vigtigste lige nu er:
  • At cykelstien kommer på plads NU.
  • At politikerne træffer den rigtige beslutning med det samme.
  • At vi sender ét entydigt signal: Gør den dobbeltrettede cykelsti færdig!
Drejet er vores eneste livline. Det er vores vej til indkøb, læge, sygehus og arbejde. Det er her, erhvervskøretøjer kører, og her turisterne søger mod campingpladser, natur og Kegnæs Fyr. Vi har brug for at kunne færdes sikkert uden frygt for ulykker.
DERFOR HAR VI BRUG FOR DIG:
Kom til borgermøde på torsdag den 13. august kl. 19:00 i forsamlingshuset.
Lad os stå sammen og slå det fast med syvtommersøm: Vi vil have planen for en dobbeltrettet cykelsti gennemført NU!
Vi ses!
Venlig hilsen Kegnæs Øgruppe
PS: Forsamlingshusets teleslyngeanlæg er testet og fungerer perfekt.

GRILLFEST med TILMELDING

Fredag, 28.8.2026 kl. 18.30 Nyd et par hyggelige timer sammen med dine naboer på Kegnæs. Vi sælger grillpølser, salat og drikkevarer. Kr. 70,- for voksne Kr. 35,- børn under 12 år Set kryds i kalenderen ! 🙂 Tilmelding senest 21.08.2026 til Anne SMS 2177 4178 eller…

Åben Ø

ÅBEN Ø Når Kegnæs for 5. gang åbner dørene for Åben Ø bliver det for ikke mindre end 18 private loppemarkeder fyldt med skønne ting; åbne  gallerier; levende musik; petanque; åben ”lufthavn”, hvor  man er velkommen til at medbringe sit modelfly og prøve det…

Kegnæs ringridning

Så er årets program ude for Kegnæs Ringridning og Sommerfest 2022 Vi glæder os til, at møde mange af jer på pladsen i weekenden den 1. og 2. juli. Vi mangler frivillige hjælpere, der kan afse en time eller to til at hjælpe på festpladsen om lørdagen. Har du lyst til…