Hvis du starter turen ved parkeringspladsen på Drejet er det måske “lidt opad bakke” den første kilometer, men når du svinger til venstre ad Bredsten åbner idyllen sig for dig. Ad små hyggelige snoede veje, kan du faktisk komme det meste af Kegnæs rundt herfra.
Du vil komme forbi gallerier, vinmarker, sjove butikker, campingpladser med grillbarer og/eller dagligvarer. Du vil sandsynligvis også møde et par loppemarkeder, eller boder med noget du finder interessant. Glem ikke at gå op i fyrtårnet og få det fulde overblik enten før eller efter turen.